Yogalæreruddannelse

Yogahuset.dk © 2011         

           

Yogauddannelse i Odense

Siden 1988 har Konstantin haft stor erfaring i at uddanne certificerede yogalærere. Det er ikke så afgørende, hvilken baggrund eller alder du har, blot interessen for at lære om kroppens muligheder er til stede. En del tidligere kursister har haft en baggrund som sygeplejersker, gymnastiklærere, fysioterapeuter o.l., men også folk fra helt andre brancher har taget uddannelsen. Se mere under 'Aspiranterne udtaler'.

Yogauddannelsen kan også bruges som et element i din personlige udvikling.

Fokusering på et mere procesorienteret og mindre resultatorienteret virke, vil give en oplevelse af indre glæde, lindring og ro. Se "Gode råd om yoga"

Højt fagligt niveau

Med en uddannelse i Yogahuset bliver du en certificeret yogalærer som er i stand til at undervise yoga på et højt niveau. Se Sundhedssektretariatets rapport, Yogahusets bogudgivelser og anmeldelse i Fagbladet for Foreningen for Danske Fysioterapeuter.

Yogalæreruddannelse er blevet til med støtte og rådgivning fra kiropraktorer, fysioterapeuter og læger. Det bevirker, at det anatomiske/fysiologiske aspekt i uddannelsen er i overensstemmelse med kroppens kunnen og muligheder.

Yogalærere uddannet fra Yogahuset er meget efterspurgte og uddannelsen giver adgang til at undervise på aftenskoler, højskoler, foreninger, motionscentre og privat. En anerkendt yogauddannelse med international anvendelse.

Yogauddannelse med udgangspunkt i dig

I Yogahuset vil du opleve en venskabelig og uformel omgangsform, hvor du vil blive guidet ind i yogaens forskellige former og muligheder. Udgangspunktet er din virkelighed, det vil give dig redskaberne til at bruge yogaen ud fra dine forudsætninger uanset din fysiske formåen.

Yogauddannelsen bygger på at skabe et forum fri for præstationsræs og perfektionisme.

Uddannelsen til yogalærer

Uddannelsen tager 1 år. I den periode vil du tilegne dig viden om den praktiske og teoretiske del af yogaen. Vi vil også gennemgå den del af psykologilæren, som vil styrke dig i undervisningssituationen.

Uddannelsen bygger på de fysiske Yoga principper med dens forskellige retninger.


Hensigten er at tage de bedste elementer fra de forskellige retninger og få det fulde udbytte af yogaens store spektrum af muligheder.

Ca. 5-10% af uddannelsen vil bestå af meditative visualiseringsøvelser, der giver øget selvsikkerhed og ro, både i undervisningssituationen og i den personlige udvikling.

Uddannelsesindhold

Yogauddannelsen indeholder et stor repetoire af klassiske og andre yogastillinger, samt variationer og fortræninger i forskellige sværhedsgrad, så alle kan være med. Åndedrætsøvelser, visualiseringer og adskillige afspændinger. Det der sikrer kvaliteten er en vifte af "nøgleøvelser" hvis fælles principper gør det nemmere og hurtigere at assimilere, udføre og undervise et større antal øvelser end ellers.

Vi gennemgår den anatomisk/fysiologiske udførelse af øvelserne:

holdningskorrektur

øvelsernes virkninger og deres begrænsninger

øvelser, der drager paralleller til de daglige bevægelser i vores gøremål

musklernes spænding/afspænding 

samarbejdet mellem kroppen og åndedrættet

åndedrætsøvelser, pranayama, afspændinger, visualiseringer og energimeditation

Som et vigtigt element i forløbet gennemgår vi også retningslinjer til grupper med særlige behov. Det kan være mennesker med rygproblemer, gigt eller slap bækkenbund.

Vi fokuserer også på aspekter i selve undervisningssituationen:

undervisningspsykologi med tilhørende medmenneskelige kompetencer

at finpudse de forskellige yoga teknikker

at udvikle evnen til at formidle øvelserne til eleverne

praktisk øvelse i at undervise elever

stemmeføring, kropsholdning og bevægelseslære

Uddannelsen afsluttes med en intern prøve. Der gives ikke karakterer.

Den afsluttende prøve er gratis.

Praktisk information

Næste hold starter den 8 sept. 2020 og fortsætter en gang hver anden uge. Dagen er tirsdag eftermiddag (hver anden tirsdag) 

kl. 15.00-18.30. Første gang er gratis og uforpligtende, for at få indtryk af faglighed, stemning og kemi, inden du evt. går videre med at tage uddannelsen. Holdet er på max. 4-5 deltagere.



Pisen er 19.600,- som betales i fire rater på  4.900,- pr. rate.

Der skal påregnes en udgift til køb af tre bøger. "Yoga og andre øvelser til hjemmebrug", pris 99 kr.  "Power yoga, yoga stræk",  pris 99 kr. og "Yogaens veje" pris 99 kr. (Se bogudgivelser)



Ingen bindende kontrakter, eller større udbetalinger inden start.


Ingen skjulte ekstra udgifter til eksamner, kurser, rejser o.a.



Under uddannelsen kan du dyrke yoga gratis på alle hold i Yogahuset.

Uddannelsen er godkendt af myndighederne og kan være støtteberettiget.


For yderligere information, eller en gratis prøvetime:

Tlf. 2634390. Ring eller sms. Kontortid :  Mandag - onsdag 12.00 - 14.00

Eller på e-mail: konstantinyoga@gmail.com


Lidt mere om....

Alle yogalærere har oplevet små `mirakler`, hvor folk bliver helbredt. Da jeg begyndte med yoga som 11-12-årig, var det for at afhjælpe en astmatisk bronkitis. Allerede efter et halvt til et års træning kunne jeg løbe næsten lige så godt som de andre og blev oven i købet fast mand på et basketballhold.

Ti år senere tog jeg blandt andet en kort uddannelse inden for Dansk Atlet Union og begyndte at undervise i 1979, samtidig med at jeg selv dyrkede elitesport.Det var en dejlig selvbekræftende periode, som gav mange gode placeringer og medaljer.

Deciderede yogahold begyndte jeg at undervise i 1983. De første par år underviste jeg 7-8 hold. Året efter et par hold mere. Og året efter igen var jeg oppe på 20 hold om ugen, plus kurser hver anden weekend. Sideløbende med min undervisning, blev jeg selv undervist af mange forskellige yogalærere. Naturligvis også indiske guruer og andre åndelige vejledere. Det har været en uundværlig læretid, som har givet grobund til en videre udvikling. Nogle forsøgte at skabe et behov, som gjorde lærerens påbud den eneste, uunværlige inspirationskilde. Andre igen, forsøgte at give inspiration til egen fremgang og løsrivelse fra selve læreren og der er netop det, uddannelsen bygger på. At finde eget fodfæste, udvikle en alsidig kreativitet, selvtillid og modenhed.